Årets helt store begivenhed indenfor motorsport er og bliver Grand Prix Danmark. Jyllandsringen er fyldt, både at biler og publikum. Grand Prixet er også her, hvor vi i Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, skal have vendt lidt rundt på stillingen.
GP Danmark er det helt store tilløbsstykke på Jyllandsringen. Her er der altid flere biler til start end til andre løb i Danmark. DTC feltet var da, til weekendens anledning, også udvidet i forholdet til de sidste løbs-weekender.
Det var ikke helt den weekend vi havde planlagt, men Frederik Schandorff sørgede i det mindste for at der var noget at være glad over med sin meget flotte sejr i Heat 1.
Team Flexlease.nu’s 19 årige stortalent, Frederik Schandorff, skrev DTC historie i weekendens grand prix på Jyllandsringen. Da han i Heat 1 var den første til at krydse målstregen, blev han den yngste kører der vinder et DTC heat.