Mikkel Johnsen er 19 år gammel og læser for øjeblikket EUX som tømmer (EUX er en uddannelse hvor man får en gymnasial uddannelse sammen med den normale tømrer uddannelse) en uddannelse han er færdig med til sommer. Herefter regner han med at fortsætte sine studier, med henblik på at blive ingeniør. Nå han ikke lige sidder over bøgerne, bruger Mikkel Johnsen meget tid på at løbe og holde sin krop i form.
Som mange andre racerkørere er Mikkel Johnsen startet i en gokart. Mikkel startede allerede som 4 årig og er blevet nordisk mester i Rotax mine og har vundet Bridgestone Cup i Italien i Rotax Junior. I gennem de sidste 3 år har Mikkel Johnsen kørt med i SuperCup, her er han sluttet som nr 3 i mesterskabet alle 3 gange. Vi håber på vi kan få lavet lidt om på hans statistik i Dubai.
Det bliver en ny oplevelse for Mikkel Johnsen at skulle kæmpe med i langdistance løb. Indtil nu er det nærmeste han kommer på et langdistance løb et 6 timers gokart løb. Mikkel er dog klar til opgaven. Han har brugt tid i en simulator og så har han brugt mange timer på løbebåndet i det lokale Fitness center. Nu glæder han sig bare til at komme af sted og sammen med resten af teamet indtage vores lille del af den tildelte pit garage på Dubai Autodrome.