Mandag, 28 december 2015 09:52

Jacob Mathiassen skal køre 24 timers løbet i Dubai

Skrevet af

Jacob Mathiassen er en af de 5 kørere, der skal styre AD-Racing/Flexlease.nu’s Clio Cup racer rundt på Dubai Autodrome, når det efterhånden klassiske 24 timers løb i Dubai afvikles den 15.-16. januar 2016.

Jacob arbejder til dagligt ved Vilovet A/S og så hjælper han til ved FDM Motorsport Event. Når tiden ikke lige bliver brugt til motorsport, bruger Jacob tiden på mountainbike og løbetræning.

Den unge nordjyde har store ambitioner til 24 timers løbet i Dubai. ”Teamet har gjort et kæmpe stykke forarbejde og vi er forberedte ned til mindste detalje. Teamet har både vundet løbet i Dubai og 24 timers løbet i Barcelona før, så jeg føler virkelig at de har den know-how der skal til for, at vi kan levere et rigtig flot resultat.” udtaler Jacob Mathiassen.

Jacob’s forberedelser til løbet er meget struktureret, han har lavet et fast træningsprogram med kondition og balancetræning, som han dagligt følger. Som Jacob udtrykker det, så er det utrolig vigtigt for ham, at han er i super god form og så må det blive ved et enkelt glas champagne nytårsaften. Jacob lader dog lige op til nytårsaften med at løbe en halv-maraton i Hobro – bare for at teste formen af.

Jacob bruger også meget tid på at analysere banen med en masse on-board video. ”Jeg har allerede nu, lavet en skriftlig ’kørerplan’ for hvordan jeg vil gribe banen an når jeg sidder dernede i bilen. Dertil skal der også trænes i simulator.” siger Jacob om hans forberedelse.

Selv om Jacob Mathiassen ikke er uvant med banesport – Han har blandt andet kørt Yokohama 1600 challenge, Supercup og i 2015 blev han vicemester i Citroën DS3 cup. Ligesom han har været udtaget til Audi Sport TT Cup Shootout i Berlin – så er det første gang han skal køre med i et 24-timers løb. ” Det er mit første 24 timers løb. Jeg har dog kørt et enkelt 4 timers endurance løb før. Jeg ser virkelig frem til denne udfordring, der skal køres rigtig stabilt i flere timer af gangen, du skal passe på materiellet samtidig med at der skal tænkes rigtig taktisk. Jeg er vant til løb på 20 minutter hvor du presser og satser hele tiden. Det bliver derfor en helt anden måde at skulle kører racerløb på.” udtaler den unge hobrogenser som også glæder sig utrolig meget til at prøve at køre motorløb om natten.

Læst 13421 gange

Kommende løb

Der er ingen arrangementer at vise.

Kalender

<<  <  August 2022  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
  1  2  3  4  5  6  7
  8  91011121314
15161718192021
22232425262728
293031