Bilen er sendt af sted og den 11. januar følger teamet efter. I år har vi 5 fantastiske kørere, der vil gøre deres bedste til at køre bilen hurtigt og sikkert igennem de 24 timer på Dubai Autodrome. De 5 kørere er Anders Chr. Rasmussen, Søren Zylauv, Mikkel Gregersen, Jacob Mathiassen og Mikkel Johnsen.
Og de får nok at se til I år er helt specielt, da der er er fuldt hus med 100 biler til start. Ja du læste rigtigt 100 biler i 8 forskellige klasser. De 100 biler skal køre på den 5.4 km lange Dubai Autodrome – Der bliver trængsel. Til sammenligning stiller der ca. 50 biler til start på Le Mans og det på en bane der er 13.6 km lang.
De mange biler er dog langt fra den eneste udfordring holdet står overfor. På grund af Dubai’s placering er dag og nat næsten lige lang og kørerne kommer derfor til at køre mere end halvdelen af løbet i mørke. Så ikke nok med at man skal holde øje med 100 biler, man skal også gøre det i mørke.
Vi ser frem til et rigtig spændende race og vi vil naturligvis holde alle opdateret både igennem Facebook og vores hjemmeside.