Tirsdag, 13 august 2019 13:21

Beton og buler, glæder og sorger - CHGP havde det hele

Skrevet af

Det var et oplagt team der mødte op på Bellahøj Camping, klar til den 5. afdeling af Super GT. For første gang skulle Super GT kører med ved CHGP.

Den første del af sæsonen, kunne det ikke være meget bedre.Teamet har holdt en velfortjent ferie i toppen af tabellen med Kevin Rossel i #60, som den førende i mesterskabet og med Christian Sørensen i #61, lige bag efter på 2. pladsen. Men sommerpausen er slut og i weekenden ventede CHGP’s bybane i hjertet af København. Forud for weekenden har teamet været en tur på Padborg Park, hvor Kevin og Christian har kørt sig fra sommerferie hygge tilbage til race-speed.

1908 0294Turen rundt om Bellahøj er sæsonens eneste bybane og de fleste af feltets kørere havde aldrig kørt her før. Bybaner har det med at være nådesløse, katastrofen lurer i hvert eneste sving. Der er ikke langt fra success til fiasko og bare man snitter en betonklods får det konsekvenser. Men bybaner er også utrolig spændende at kører på og vores fans kommer tættere på end ellers.

1908 0510Christian har kørt rigtig godt de sidste par afdelinger og ankommer til København som 2er i mesterskabet. Men vi kan vidst roligt sige at det ikke blev Christians weekend. De 2 træninger fredag gik fint og tiderne var yderst fornuftige. Men under kvalifikationen går det galt, efter at have sat 3. hurtigste tid, snitter han betonvæggen og kommer til at sidde fast i dækvæggen. I første løb rammer han så betonvæggen igen, men denne gang noget hårdere. Mekanikerne får fixet hans racer og den er klar næste morgen til 2. løb. Efter at have startet på P17 og kørt sig op på en 10. plads, taber han bagenden i sidste sving og sætter bilen meget hårdt i væggen. Den kom ikke ud og køre mere den weekend. Men sådan er det med bybaner - de bider fra sig - og det var Christian langt fra ene om at mærke

1908 0074For Kevin blev det en noget anden weekend. Det var første gang Kevin skulle kører på bybanen og målsætningen var klar. Som minimum skulle stillingen være status quo efter weekenden, men allerhelst skulle føringen udbygges - og det blev den. Det startede ikke super godt, Kevin fik ikke sat en ordentlig tid i kvalifikationen og startede på P9 i første løb. Det blev så til en 5. plads, som gjorde at Kevin startede p4 til andet løb, her blev resultatet så en 3. plads - så lige så stille fik Kevin kørt sig op i feltet. Til finalen starter han p3 og denne stilling holder han til mål. Samtidig er flere af hans konkurrenter også i karambolage med de københavnske betonvægge. I finalen så slemt at den bliver rød flaget, for at der kan blive ryddet op efter et sammenstød der sender 5 biler ud af finalen. Så selvom det ikke blev en weekend hvor Kevin kom øverst på skamlen, så var han med på skamlen, fik en hel bil og en masse gode point med hjem. Kevin fører stadigvæk mesterskabet og nu med en lidt større margin end før.

Næste gang er til Padborg Park Night Race, hvor der venter publikum en helt anden oplevelse, da det sidste løb afvikles efter mørket er faldet på. Night Race er højdepunktet i Super GT kalenderen og Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl ruller det helt store VIP telt frem.

1908 0317Stillingen

Vi er ved at nå til enden på sæsonen og derfor er det vigtig at se på den reelle stilling - og ikke den officielle. Det er jo sådan i Super GT, at før finale afdelingen den 13. Oktober, skal være kører fjerne de 3 dårligste resultater fra sæsonens løb (og kvalifikationer) Det ændre billedet en smule, da Christian Sørensen derved rykker op på en 3.plads.

Kører Mesterskabet
Kevin Rossel 336 point. (366p)
Martin Andersen 307 Point (340p)
Christian Sørensen 304 Point (308)
Mikkel Mac 299 point (299p)
Ole Petersen 295 Point (311p)
Tal i parentes er uden fratræk.
Team Mesterskabet
Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl 640 point
Team Jørgen Hansen Biler 594 point
ARTS & Andersen 587 point

Husk at følge os på Facebook og Instagram

1908 1301

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 15818 gange

Kommende løb

Der er ingen arrangementer at vise.

Kalender

<<  <  September 2024  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
        1
  2  3  4  5  6  7  8
  9101112131415
16171819202122
23242526272829
30