Torsdag, 13 juni 2019 09:24

Super GT på Jyllandsringen

Skrevet af

Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl er sammen med Super GT feltet taget til Jyllandsringen.

Det er først gang at Super GT, som klasse skal køre løb på Jyllandsringen. Det giver nogle interessante udfordringer, da der er flere i feltet der skal køre på banen for første gang.
For teamet er det en god gammel kending vi kommer tilbage til. Igennem DTC tiden har vi kørt rigtig meget på Jyllandsringen. Christian Sørensen har også en klar fordel, da han kørt meget race og mange kilometer her. For Kevin Rossel er det derimod første gang han skal køre race på Jyllandsringen, men det gør ikke at forventningerne er sat lavt. Blandt publikum går snakken da også på om teamet mon kan lave et hattrick. Det starter i det mindste godt, med Christian, der sætter den bedste tid i kvalifikationen.

1906 1033Det blev weekenden, hvor Christian virkelig formår, at vise hvor meget han udvikler sig. Man kan se fra løb til løb, at han bliver mere sikker på sig selv. Med hans hurtigste tid i kvalifikationen starter han P8 i søndags første løb. Christian kører et fantastisk godt løb, hvor  han laver en helt spektakulær overhaling for enden af langsiden. Man kan vist godt konstatere, at så kunne der ikke bremses senere. Christian kører sig op til en 3. plads. Den bliver senere til en 2. plads, da køreren foran ham bliver diskvalificeret for undervægt. 2.løb bliver næsten en gentagelse af første løb, Christian er skarp og kører igen et godt løb, hvor han ender med at tage 5. pladsen. Han er dermed sikret P2 i finalen.

1906 0961Til gengæld bliver det på ingen måde Kevins weekend. Han kommer til Jyllandsringen som mesterskabs førende og selvom han ikke har meget kendskab til banen, fejler selvtilliden ikke noget. Men så begynder problemerne - under kvalifikationen får bilen en defekt, der gør at Kevin kun får kørt en flyvende omgang. Det bliver dog stadigvæk til en 14. bedste tid ud af de 25 biler til start. Søndag morgen er Kevins bil atter klar til race og Kevin kvittere med en kanon start. Han veksler en 14. plads til en 9. plads - der bliver til en 8. plads, da en kører bliver diskvalificeret. Det giver pole i næste løb. 2. løb går rigtig godt de første 3-4 omgange, men så vil bilen ikke det samme som Kevin og han falder ned igennem feltet og slutter på en 9. plads.

1906 1402

Finalen

Det er virkelig Christian Sørensens weekend. I finalen får han nok engang bevist at han kan holde hovedet koldt. Trods hårdt pres bagfra, sætter han ikke en fod forkert og holder han sin 2. plads, samtidig med at han udfordre Mikkel Mac foran sig et par gange.
Kevins weekend er til gengæld en, der til dels skal i glemmebogen. Problemerne med bilen fortsætter desværre også i finalen. Han får det bedste ud af bilen og kører den hjem på en hæderlig 10.plads.

For 3. race weekend i træk, indtager en af teamets kørere podiet. Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl viser at de er kommet for at kæmpe med i toppen.

1906 0475Stillingen.

Efter 3. afdeling af Super GT Danmark, holder Kevin Rossel stadigvæk fast i føringen, men det er kun lige. Christian Sørensen er rykket op på en 3. plads efter hans meget flotte kørsel i weekenden. Det er utroli tæt i toppen - men bemærk at Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, har begge deres kørere i top-3. I team mesterskabet beholder vi også vores føring.

Kører Mesterskabet
Kevin Rossel 219 point.
Martin Andersen 216 Point
Christian Sørensen 208 Point
Mikkel Mac 204 point
Ole Petersen 200 Point
Team Mesterskabet
Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl 427 point
Team Jørgen Hansen Biler 404 point
ARTS & Andersen 387 point

Vi ses til sommerløbet på Ring Djursland d. 22./23. Juni 20191906 0243

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 18007 gange

Kommende løb

Der er ingen arrangementer at vise.

Kalender

<<  <  September 2024  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
        1
  2  3  4  5  6  7  8
  9101112131415
16171819202122
23242526272829
30