Torsdag, 24 januar 2019 21:35

Kevin Rossel klar til Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl

Skrevet af

Det nye storhold i Super GT har hentet sin første kører, der i 2019 bliver Kevin Rossel. Dermed viser Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl ambitioner om at vinde serien.

Efter Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl meldte sin ankomst i Super GT, har der været spænding om, hvem der ville løbe med det eftertragtede sæde som første kører på et mandskab, der går målrettet efter at vinde serien. Valget er faldet på Kevin Rossel, der gennem en årrække har vist prøver på sit store talent, og det flugter glimrende med teamets ambitioner.

Med skiftet fra DTC til Super GT har vi i Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl haft vores overvejelser om, hvordan vi angriber denne nye opgave, og vi har derfor kigget på kørerpotentialet i forhold til vores nye udfordring. I vores søgen har vi udpeget nogle kørere, som indeholder et potentiale og talent. Kevin stod øverst på listen, og derfor er vi sindssygt glade for, at vi har fået ham på kontrakt som den første kører. Vi tror på, at vi med den erfaring vi har fra både dansk og international motorsport, kan stille materiel til rådighed for Kevin, som opfylder vores målsætning, der ganske klart er top 3 individuelt og teammesterskabet, som selvfølgelig også er afhængig af, hvem den anden kører bliver. Vi glæder os til udfordringen i Super GT, hvor vi nok er et nyt mandskab, men vi har store ambitioner baseret på vores flotte historie, siger Team Chef John Nielsen, der får en kører, som også har haft netop dette sæde som en klar førsteprioritet.

Det er det sæde, som jeg allerhelst ville sidde i på det team, som jeg allerhelst ville køre for, og det bliver fantastisk at have John Nielsen som mentor. Jeg kommer til et hold, der er vant til at vinde, og det bliver på alle måder et trin op. Derfor har jeg selvfølgelig også store forventninger til den kommende sæson, hvor jeg går efter titlen, og jeg tror på, at Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl kan være med til at forløse mit potentiale. Det bliver ekstremt spændende, og vi passer på alle måder bare godt sammen. Det gælder målsætninger, som personer og i forhold til sponsorer, hvor jeg også har mulighed for at tilgodese alle dem, der har støttet mig gennem årene, lyder det fra en begejstret Kevin Rossel, der ser frem til at indtage Super GT sammen med Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl.

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 1475 gange

Kommende løb

Næste Race

Padborg Open

april
Søndag
28
Søn, 28. april 2019
Super GT

Kalender

<<  <  April 2019  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
  1  2  3  4  5  6  7
  8  91011121314
15161718192021
222324252627
2930