Mandag, 26 september 2016 14:39

Kasper H. Jensen - NY DTC Mester 2016

Skrevet af

Kasper H. Jensen gjorde det - Han holdt nerverne i ro og sikrede sig, gennem fornuftig og taktisk kørsel, mesterskabet i 2. heat.

Ved starten af weekenden førte Kasper H. Jensen med 30 point ned til Michael Markussen og med 75 point i spil var intet afgjort. Inden starten på 1. heat, var der mange der spekulerede over hvordan det ville gå i første sving. Men dramatikken udeblev, starten gik smertefrit og alle biler kom fint og uden større skrammer igennem første sving. Magnussen lagde sig i front med Kasper H. Jensen lige bag ved sig. I gennem heatet pressende Kasper H. på Magnussen, men kom aldrig i en situation hvor han for alvor kunne angribe. Han kører dog stærk - faktisk så stærkt at han sætter ny banerekord med 1.09,962. Løbet slutter med Kasper H. Jensen på 2. pladsen. Da Michael Markussen slutter på en 7. plads, betyder det at forspringet yderligere udbygges til 39 point. Hermed skal der kun hentes 11 point i de 2 sidste løb - en overkommelig opgave, men alt kan ske i motorsport og det er før set at en konkurrent har sendt en anden kører af banen.

Taktikken til 2. heat var klar. Undgå buler og kom ind på en 7. plads eller bedre, lad være med at tage unødige chancer. Alle der kender til motorsport ved også at ligegyldigt hvor god en taktik man har, så er den glemt i samme sekund at en racerkører tager hjelmen på hovedet. I dette tilfælde hørte Kasper H. dog efter - sådan nogenlunde. Han undgik buler, men da han havde kikket længe nok på Marius Nakkens stoplygter mente han alligevel at det var på tide at komme videre. I en klassisk udbremsning for enden af langsiden, dykker han forbi nordmanden og op på en 3. plads lige efter Frederik Schandorff - og den holder han indtil mål. Han krydser målstregen som ny DTC mester 2016! Stående på taget af den DTC racer der har hjulpet ham til mesterskabet, modtager han den velfortjente hyldest fra teamet og alle Team Flexlease.nu's mange gæster. Man må konstatere at der, for årstiden, er meget pollen i luften - Der er i det mindste mange tårer og røde øjne i teamet.

I finale heatet skal Kasper H. Jensen starte i pole. Dog skal der lige skiftes en gearkasse først. Under 2. heat kommer der nogle lyde fra den, som ikke virker helt ok, så teamet tager ingen chancer, men skifter gearkassen. Bilen er klar og Kasper H. kan med ro i sindet kører ud til det sidste heat i sæsonen, velvidende at mesterskabet er hans. Nu mangler vi bare at sikre Team-mesterskabet og sikre Frederik Schandorff, U21 mesterskabet. Kasper H. laver en god start og ser sig ikke tilbage - bag ham kommer det til flere sammenstød og han må 2 gange føre feltet an efter en Safety Car periode. Begge gange klarer han perfekt og trækker hurtigt væk fra Marius Nakken bag sig. Han kører over målstregen som han startede - først - og viser han i den grad er en mester, med sejren i finalen er Kasper H. også den mest vindende i sæsonen med 7 sejre.

Kasper H. Jensen - 25 år gammel og i sin 2. sæson DTC mester.

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 20135 gange

Kalender

<<  <  September 2023  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
      1  2  3
  4  5  6  7  8  910
11121314151617
18192021222324
252627282930