Onsdag, 03 august 2016 00:02

Ny finale sejr til Team Flexlease.nu

Skrevet af

Det blev til endnu en rigtig god weekend for Team Flexlease.nu i 4. afdeling af DTC. Efter weekendens race på bybanen rundt om Bellahøj står der Team Flexlease.nu øverst i både Kører-Mesterskabet (Kasper H. Jensen) og i Team-Mesterskabet.

Teamet har ikke de bedste erfaringer med bybaner, selv om det blev til en 3. plads i Aarhus, så stemningen var lidt spændt før weekendens Race ved CHGP. Men som vi så lørdag, så formående Kasper H. endnu engang at tage pole foran Jan Magnussen og Frederik fik trods den meget korte tidtagning alligevel en ok 7. start placering. Så forventningerne var i top inden heat 2 skulle sættes i gang.

Heat 2.

Frederik Schandorff havde et rigtig godt udgangspunkt med en start placering som nr. 4 (Ved CHGP valgte man, på trods af at det er en bybane, af vende de 8 første), med nye dæk på bilen skulle der være en god chance for at kunne tage 2-3 placeringer inden første sving. Men desværre fik han aldrig mulighed for at prøve. På vej ud til start sker der noget med højre forhjul og Frederik er ikke i stand til at styre bilen. Han får humpet den i pit, hvon man konstatere at styrekuglen er knækket. Det er super ærgerligt og Frederik er helt uden skyld i skaden. Ved eftersyn konstatere mekanikerne at styrekuglen har en støbefejl og selv om det er forholdsvis let at reparere kommer Frederik ikke til start i 2. heat. ØV

For Kasper H. Jensen starter 2. heat fra P8, men allerede i første sving har han avanceret til en 5. plads. Lige inden første sving trykker Casper Elgaard til Jan Magnussen's bil som rammer en beton klods og punkterer. Hermed er Kasper H. Jensen's tætteste konkurent ude af løbet. Kasper kører et godt og kontrolleret løb, holder sig ude af problemer og formår også at lave en super overhaling på Kasper Aaskov. Da Martin Andersen taber bilen og sætter den i væggen slutter Kasper H. Jensen på en flot 3. plads.

Finale heatet.

Til finale heatet er begge Team Flexlease.nu's blå biler klar igen. Frederik Schandorff har fået skiftet styrekuglen, ikke bare på det ene hjul, men på begge hjul. Lige for en sikkerheds skyld er styrekuglerne også skiftet på Kasper H. Jensen's bil. Så nu skulle alt være klar til 3. heat. Med en 1. plads og en 3. plads, starter Kasper H. igen på pole, hvorimod vi skal kikke lidt længere ned i rækkerne for at finde Frederik på en 13. startposition. Det er igen begyndt at regne lidt, men det kan ikke rigtig finde ud af om det skal regne meget eller holde op. Heldigvis bliver dæk folkenes arbejde simplificeret, da løbet erklæres som "Wet Race" - herved skal alle biler starte løbet på regn dæk - de må så godt køre ind og skifte til slicks efter løbs start, men der er ingen der falder for den fristelse. Løbet sættes i gang og Kasper H. laver en lille smule hjulspin, men ikke mere end han kommer først rundt i svinget. Michelle Gatting får også en god start op kommer helt op i nakken på Kasper H. Jensen. Her ligger hun og presser hårdt på Kasper H., men da Casper Elgaard når op til hende, bliver hun nødt til at forsvare sig mod ham og derved får Kasper H. lidt luft.

Det er holdt helt op med at regne og som de andre, kører Frederik Schandorff rundt på temmelig nedslidte regn-dæk, der slet ikke får den nedkølig de har brug for. Alligevel formår han at styre sin Chevrolet Camaro rundt mellem konkurrenter og beton klodser. Frederik laver den ene flotte overhaling efter den anden og har fået kørt sig op på en 7. plads. Han får rigtig vist at han slet ikke hører til nede i den tunge ende hvor han var tvunget til at starte på grund af hans uheld i 2. heat.

Jan Magnussen får en ny defekt og må endnu engang trække sig fra et løb, i mellemtiden har Casper Elgaard overhalet Michelle Gatting og er nu den der ligger og presser Kasper H. Jensen. Men efterhånden som regn-dækkene begynder at give op kommer der lidt luft i mellem dem. Kasper H. Jensen kan køre først over stregen og sikre derved sig selv og Team Flexlease.nu's anden finale sejr i træk. Efterfølgende bliver Casper Elgaard diskvalificeret for ikke at have gennemført en strafbane og derved rykker Frederik Schandorff op på en 6. plads. At køre sig op fra en 13. plads til en 6. plads må siges at være en yderst godkendt præstation. Til næste afdeling håber vi så på at heldet tilsmiler Frederik lidt mere, så han igen kan få vist hvor god en kører han faktisk er.

Status efter en weekend i København er 2 sejre, en 3. plads, en 5. plads, en 6. plads, førende i Kører-Mesterskabet og førende i Team-Mesterskabet. Igennem weekenden har hele teamet ydet optimalt og alt har klappet til punkt og prikke. Derfor fortjener Team Flexlease.nu's fantastiske mekanikere også stor ros og klap på skulderen for et fremragende stykke arbejde. For uden dem kørte bilerne ikke.

Stillingen efter 4. afdeling er:
1. Kasper H. Jensen - 199 point
2. Jan Magnussen - 191 point
3. Michael Markussen - 155 point
4. Martin V. Jensen - 133 point
5. Frederik Schandorff - 132 point

I team mesterskabet fører Team Flexlease.nu over Magnussen Racing Expierince med 9 point
1. Team Flexlease.nu - 381 point
2. Magnussen Racing Expierince - 372 point

{gallery}artikel_galleri/DTC16-4_3{/gallery}

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 20819 gange

Kalender

<<  <  Marts 2023  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
    1  2  3  4  5
  6  7  8  9101112
13141516171819
20212223242526
2728293031