Den første træning var kun på 30 min. Det blev derfor besluttet at vi ikke ville bruge tid på kører skifte, men i stedet for bruge tiden fuldt ud. Det blev Søren Zylauv der fik tjansen som første mand i bilen i dag. Den nye gearkasse og de småting der er blevet justret på bilen virkede som de skulle.
"Bilen kører rigtig godt, den ligger fint i svingene og så er det jo første gang jeg kører på denne bane i tørvejr. Jeg følte at farten var der allerede på første omgang" udtaler Søren Zylauv, efter en god træning i dejligt solskinsvejr. Som vejrudsigten er nu, ser det ikke ud til at vi skal have mere regn og det er vi glade for.