Onsdag, 16 maj 2018 10:59

2018 - Vi er i gang

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Der er altid noget særlig ved sæsonstarten. Det er lidt lige som når køerne kommer på marken.

Vi har gået hele vinteren og ventet og ventet. Men ventetiden er ovre, i weekenden blev DTC åbningsløbet afholdt og nu skulle vi se hvordan formen rent faktisk er.

Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl har brugt vinteren til at bygge tre nye DTC racere op. Sidste år kørte vi med en blanding af en Audi og Camaro. I år er teamet biler stadigvæk den samme blå, men nu har de fået en fin ny karosse på, så de mere ligner en Mercedes.

Til at styre bilerne rundt på de forskellige baner har vi, igen i år, den forsvarende mester Lasse Sørensen. Feltets grand old man – Kris Nissen og endelig det unge talent Andreas Jochimsen.

Et af de nye tiltag i år er Super-pole. Her får hver kører, præcis en flyvende omgang, alene på banen, til at sætte den bedste tid. De 4 kørere med de bedste tider går videre til Super-pole nr. 2, hvor de får en ny omgang til at sætte den bedste tid. Tiden fra første Super-pole bliver slettet.

1805 1397I første Super-pole var Lasse Sørensen flyvende, han satte en fantom tid ind – 1.07,77 og er eneste mand under 1.08. Også Andreas Jochimsen var rigtig godt kørende, han slutter med 4. bedste tid og dermed har Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl 2 biler med i den anden Super-pole. Desværre laver Lasse en lille fejl og kommer ind på næst hurtigste tid, Andreas kører igen 4. hurtigste tid og kan afgjort være stolt af sin indsats.

Resultatet af Kvalifikationen blev: Lasse Sørensen P2, Andreas Jochimsen P4, Kris Nissen P10.

Søndag er Race-Day og i modsætning til sidste års åbningsløb, så skinnede solen fra en skyfri himmel og det var varmt – rigtig dejligt varmt. Nok også varmere end det havde været på nogen løbsdag sidste år. Det gav så nogle udfordringer med dækkene. Sidste år skiftende vi til nye dæk i klassen og derfor har vi ikke rigtig noget data på hvordan dækkene arter sig i de varme omgivelser vi havde på Jyllandsringen. Så det med at finde det helt rigtige dæktryk, var lidt mere et lotteri end godt var.

1805 1650Heldigvis var der ikke mangel på opbakning til vores kørere. Vores VIP lokaler var fyldt med 400 glade gæster, der gjorde deres til at sætte et festligt præg på dagen. Der blev serveret god mad og gode vine for dem – og de kvitterede med entusiasme og klapsalver fra vores VIP tribune. Der var ingen af vores kørere der var i tvivl om at de havde hjemmebane fordel. En enkelt heldig vinder af vores konkurrence, fik en ekstra spændende dag, da han fik nogle omgange ved siden af Andreas, i teamts 2-sædet DTC racer. Det var svært at tørre hans smil af, da han kom ud af bilen.

1805 1329For Lasse Sørensen blev weekenden meget som forventet. Der er mange gode kørere i feltet i år, men det var de tre der også sluttede i top-3 sidste år, der ligesom satte farten og spændingen i løbene. Lasse kører perfekt i alle tre løb, han bliver 2’er i det første løb, 4’er i det andet løb og slutter af med en 2. plads i finalen. Lasse ville naturligvis aller helst have stået øverst på skamlen, men hvis vi lige tænker tilbage til sidste år, så havde han en bulet bil og en 12. plads i stillingen at tage hjem med. Det blev trods alt kraftigt forbedret i år.

1805 2813Både Kris Nissen og Andreas Jochimsen havde en lidt mere skuffende weekend. Efter en helt fantastisk kvalifikation, var der nok opjusteret lidt i forventningerne til Andreas. Desværre formående han ikke at holde sin flotte 4. plads. Det er et aggressivt DTC felt og specielt til åbningsløbet, vil alle gerne vise god figur. Så der blev skubbet, mast og presset – alt indenfor reglerne – desværre blev Andreas hængt til tørre et par gange og måtte se sig selv skubbet ret langt tilbage i feltet. Andreas får ikke den bedste start på sæsonen og slutter med en 12. plads, 10. plads og endelig en 12. plads i finalen. Han fik dog vidst at han sagtes kan finde farten i bilen, nu skal det bare omsættes til noget godt i løbene også. Og så skal vi jo ikke glemme at Andreas fører U21 mesterskabet.

1805 2772Det gik ikke meget bedre for Kris Nissen. Han befandt sig om noget i krigszonen, der blev virkelig kørt hårdt omkring 8,9,10 pladserne og det ses tydeligt på Kris’ bil. Der skal lidt omlakering til hist og her – men sådan er det, når man laver boksekampe med biler. Kris selv var ærgerlig, han følte helt klart at både han og bilen rakte til nogle placeringer højere oppe end de tre 11. pladser han fik med hjem fra weekenden. Vi er dog alle ved godt mod, vi har nogle fantastiske kørere, nogle mindst lige så fantastiske og dedikerede mekanikere og så kørere bilerne godt. Det er et stærkt felt og næste afdeling i Aarhus, regner vi helt klart med at det er os der har marginalerne på vores side.

Husk der kun er 14 dage til det går løs ved Classic Race Aarhus.

Stillingen efter første afdeling:

Lasse Sørensen – delt 2. plads - 53 point
Kris Nissen – delt 12. plads – 19 point
Andreas Jochimsen – delt 12. plads – 19 point

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 963 gange

DTC Race