Torsdag, 21 september 2017 10:54

Norge for krop og sjæl – og regntøj

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)

Det er åbenbart ikke kun i Danmark det regner. Da DTC feltet rykkede til Rudskogen for at køre 6. afdeling, fulgte regnen med.

Rudskogen er en fantastisk smuk bane, en bane der er omkranset af fjelde og fyrretræer, en bane hvor det går noget mere op og ned end vi er vant til fra de danske baner.
Når vi er i Norge er der altid rigeligt med træninger – Det var der også i år. Vi fik i den grad prøvet både at køre i sol og tørvejr og utrolig meget regn.

Fredag

1709 3781Fredagen bød på 3 træninger, afsluttende med kvalifikationen. Der er åbenbart noget med os og kvalifikationer. Det er ikke her vi altid er bedst. På Rudskogen kørte Lasse Sørensen sig ind på P3 og Mikkel C kørte sig til P7. Det var alligevel ikke et helt tosset udgangspunkt, vi har flere gange i sæsonen vist at vi har bedre race speed end kvalifikations speed.

Lørdag

1709 3577Lørdagen blev startet med en træning. Den blev noget af en regndans, da skyerne pludselig opgav at holde på vandet. Det væltede ned og det blev ikke meget bedre til træning 2. Vi fik dog en smule ophold, men det var lige som om at vejret ikke rigtig kunne bestemme sig. Helt op til at vi skulle køre første løb, så det ud til at det ville regne igen. Men solen vandt og vi fik rigtig travlt med at skifte fra regn til tør setup. Ned igennem teltene, kunne man se og høre at vi ikke var de eneste der lige skulle lave lidt om bilernes setup.  
Løb 1 blev ikke det store drama. Der var et par små snurre ture og der blev byttet lidt plads i feltet. For Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl blev det ret meget status quo. Lasse startede P3 og sluttede på 3. pladsen. Mikkel C startede P7 og sluttede på 7. pladsen. Det betød så også at Mikkel C skulle starte P2 til søndagens første løb og med Lasse på P6.
Der kom dog lidt drama da vi lavede aften check på bilerne. Vi fandt ud af at Lasse's bil havde et par ødelagte lejer i differentialet. Så dem måtte vi lige skifte – dramaet udeblev da vi fandt det i tide, men det havde ikke været godt, hvis vi var kørt ud med de gamle lejer.

Søndag

1709 4986Søndag blev, som det plejer at blive, en presset affære. Løb 2 og 3 lå lige oveni hinanden, kun adskilt af et enkelt løb. Banen var våd, men det regnede ikke mere – hvad gør man så ? Der blev ikke erklæret wet-race, så det var helt op til de enkelte, hvad de ville kører ud på. Banen var dog rigtig våd og selv om det ikke regnede, tørrede den ikke rigtig op. Vi stod ud på regn dæk – og det skulle vise sig at være en god ide. Inden der var kørt en hel omgang var Mikkel på første pladsen og Lasse lige bagefter. Nede bag ved blev der sat en prop i hullet, da en af konkurrenterne holdt alle de andre tilbage. Desværre for Mikkel laver han en lille bremsefejl og den udnytter Lasse til at komme foran. Lasse kører først over målstregen, men Mikkel C lige bagefter – en 1-2 sejr til Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl
Til dagens sidste løb starter Lasse P2 og Mikkel P5. Lige før starten skal gå får Mikkel så meget udstødningsgas i kabinen at han intet kan se. ”Mine øjne løb i vand, jeg missede starten og røg ned som nummer 10.” udtaler Mikkel C. Han får dog kæmpet sig op til en 6. plads og er faktisk ret tæt på en 5. plads.
Ude foran kæmper Jan Magnussen og Kasper H, Lasse ligger på 3. pladsen og som mesterskabsførende skal han ikke være med i noget slagsmål. Så han holder sig lidt tilbage og ender med at kører over målstregen som nummer 3.

Om 14 dage står det sidste og afgørende slag på Jyllandsringen. Der er 75 point på spil og der kan ikke fratrækkes point i finalen - så intet er afgjort endnu. Det bliver en meget spændende finale.

Stillingen

Stillingen lige nu er som følger:
1. Lasse Sørensen 298 point.
2. Kasper H. Jensen 274 point.
3. Jan Magnussen 272 point.
4. Frederik Schandorff 232 point.
5. Mikkel C. Johansen 231 point.

I team mesterskabet ser det således ud:
1. Flexlease.nu/Strøjer Tegl 554 point.
2. Magnussen Racing Experience 484 point.
3. STARK Racing 436 point.

Yderligere information

  • Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen
Læst 1920 gange

DTC Race